Preview: Barcelona - Schalke 04

Den samlede sejr burde ligge lige til højrebenet for Barcelona i aftenens kvartfinalekamp mod de kongeblå fra Schalke 04. Katalanerne har en 1-0 føring med sig fra det første opgør på udebane.

Siden de to holds første møde har der været en del rygter i og omkring Barcelonas trup. Thierry Henry har været rygtet tilbage til England, Ronaldinhos agent siger i dag onsdag, at hans klient har fået løbepas til sommer, og formentligt skifter til en engelsk eller italiensk klub i sommerpausen. Samtidig er Frank Rijkaard i følge flere medier også fortid i Barcelona efter denne sæson.

Så der må siges at være en del uro omkring Barcelonas trup i tiden. At Barcelona samtidig kun fik 0-0 på hjemmebane mod Michael Laudrups Getafe i søndagens ligakamp, har bare givet anledning til mere uro.

Jeg tror dog, at Barcelona hiver den samlede sejr hjem trods deres problemer på hjemmefronten. Men skal Schalke have en chance, så er i aften nok ikke det værste tidspunkt at møde fodboldstormagten Barcelona. En hurtig scoring til tyskerne kan vende det kræsne hjemmepublikum mod deres yndlinge, og så står holdet fra Ruhrdistriktet pludseligt meget bedre.

Jeg tipper en 3-1 sejr til Barcelona, to mål af Eto’o og et af Xavi. Schalkes mål tror jeg bliver scoret af Bordon.

Barcelonas forventede start 11:

Valdes – Puyol - Milito - Marquez - Silvinho – Xavi - Yaya Toure - Iniesta - Eto’o - Bojan - Henry

Schalke fik hjemme en smal 1-0 sejr over Hansa Rostock i weekendens Bundesliga-runde. Det sammeholdt med, at holdet i det første møde mod Barcelona spillede sig til flere gode chancer gør, at spillerne med rette kan gå ind på Nou Camp med en vis tro på, at de kan skabe sentationen. Det skal dog siges, at det på mig virkede som om, at Barcelona kørte lidt på autopilot efter den tidelige udebanescoring, de fik.

Schalke 04s forventede start 11:

Neuer - Rafinha - Bordon - Krstajic - Westermann - Asamoah - Jones - Ernst - Pander – Kuranyi - Altintop

Leave a Reply